Forår i Berlin, en tur for fagfolk

 

 

Jeg arrangerede og guidede en studierejse til Berlin for journalister og fotografer. Fokus var på de tyske medier, der leverer nyheder og fotos til et marked med 80 millioner indbyggere.

 

Gruppen fik tre dages spændende mediebesøg hos tyske og danske kolleger i den buldrende hovedstad.

 

Vi besøgte:

 

  • avisen Die Tageszeitung, som takket være 8600 andelshavere klarer sig fint trods krisen. De behøver ikke annonceindtægter!

 

  • Deutscher Journalisten Union hvor 60 pct. af medlemmerne er freelancere. Hvordan er det sket?

 

  • FREELENS – den unge pressefotografforening, der blev grundlagt i 1995 i kampen for at bevare ophavsrettigheder

 

  • Det internationale "Netværket European United Photographers" hvor medstifter fotograf Christian T. Jørgensen fortæller om sine 10 år i Berlin

 

  • Radio Berlin-Brandenburg, hvor journalist og redaktionschef Ingerlise Andersen skildrer tysk radio og tv. Ingerlise afslørede i 1987, at den danske ambassade i satte 18 østtyskere på porten, da de havde søgt asyl.
  • Springer Verlag - Tysklands største mediehus som udgiver både Bild Zeitung, Berliner Morgenpost og BZ

 

 

 

 

Alle medvirkende fortalte om mediesituationen i Tyskland anno 2010 og om freelancernes muligheder og hindringer.

Vi hørte også om, hvordan man gebærder sig som journalist og fotograf i udlandet og generelt om Berlin 20 år efter Murens fald.

 

NB: Alle oplæg er på enten dansk eller engelsk!

 

                     

Selvfølgelig lavede vi andet end at besøge medier.

 

Vi tog til Stasi-arkiverne, hvor den tidligere statsfjende og ungdomsoprører Christian Halbrock i dag er forsker i DDRs spioner i Skandinavien, og vi tager et kig i de arkiver, der afslørede, at ægtefæller udspionerede hinanden og børn angav deres forældre.

 

Ved Brandenburger Tor fik vi indblik i det sidste nye inden for digital formidling - med hver en Mauer-Guide; en online rejseleder om Muren, så man kan skræddersy sin egen sightseeing.

 

Haus am Checkpoint Charlie, det levende museum, som bygger på en enkelt mands privatge samling fra da Berlin var delt, er i dag tilløbsstykket i det gamle krydsfelt mellem den amerikanske og den sovjettiske besættelseszone.

 

Hele turen krydres med det ypperste inden for mad og ikke mindst drikke samt en masse personlige insider-tips og historier fra undertegnede, der stadig kender og elsker Berlin.

 

TIDSPUNKT: 21.-23. april 2010

tre dages spændende program med mig som guide

  • 2 hotelovernatninger i dobbeltværelse
  • tre dages BerlinCard til gratis transport
  • et fælles aftenmåltid med en genstand til

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gitte Merrild  • +45-20 83 36 50 • gm@gittemerrild.dk

www.gittemerrild.dk